Til forsiden
 
 
 
God skolemad på Randers Realskole
Det er vigtigt, at eleverne i løbet af dagen har mulighed for at ”tanke op” med næringsrigtig kost. Det har stor betydning for elevernes koncentration og indlæring. En god madpakke hjemmefra er ofte det helt rigtige, men vi ved godt, at det af og til kan være svært at finde tid til at smøre madpakken, ligesom vi også godt ved, at det kan være spændende at få en ”købt” madpakke en gang imellem.

I valget af leverandør, der er Underværkets Bageri,  har vi ønsket at tilgodese 3 faktorer:

1. Et alsidigt og næringsrigtigt kosttilbud.
2. En maxpris på omkring 20 kr.
3. Enkel og web-baseret bestilling.

Sådan gør man:
1. Gå ind på www.godskolemad.dk
På denne hjemmeside finder du en menu, der hedder ”ny bruger” – den klikker du på.
2. Herefter finder du ”Randers Realskole”.
3. Dernæst udfylder du rubrikkerne med navn, adresse, telefon osv. og klikker ”næste”.

Nu bliver du bedt om at lave din egen adgangs-kode. Når det er sket, skal du oplyse din mail-adresse, hvorefter du trykker ”opret ny bruger”. Når det er gjort, er du oprettet som bruger.
Du kan nu gå videre med at "oprette" dine børn (navn, klasse osv. ) – og endelig kan du bestille frokost/sandwich/brød til de bestemte datoer.

Med venlig hilsen
Ledelsen

 

Randers Realskole    Fabers Allé 3    8900 Randers C    Tel. 8712 3230    Fax 8712 3238    info@randers-realskole.dk